Blog Image

Fiat 500 Klub Danmark

4. marts 2013

Motorhistorisk Samråd Posted on 11. marts 2013 16:14

Hej FIAT 500 Klub Danmark

Dette nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd, som er det første i det nye år, bringer en hel del information om det arbejde, der foregår med at bedre forholdene for de historiske køretøjer, og sikrer os at vi kan bevare gårsdagens køretøjer på morgendagens veje, som vores slogan så smukt lyder.

Sloganet er dog ikke lutter pæne ord og flyvske intentioner, der er en alvorlighed og en seriøsitet bagved, som kræver en bred tilgang til emnet. Den motorhistoriske kultur er ikke kun en flok halvgale mennesker, der ikke ved bedre end at fordrive tiden i garagen, og på landevejen, med et stykke antikveret mekanik for deres egen fornøjelses skyld. Motorhistorisk Samråd tæller 32.000 medlemmer, der er organiseret i en hobby, hvis primære formål at bevare, og viderebringe til de næste generationer, en forståelse for forne tiders mekanik. Med et enkelt ord kaldet”Kulturbevarelse”.

Overraskede politikerne

Dette nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd, som er det første i det nye år, bringer en hel del information om det arbejde, der foregår med at bedre forholdene for de historiske køretøjer, og sikrer os at vi kan bevare gårsdagens køretøjer på morgendagens veje, som vores slogan så smukt lyder.

Sloganet er dog ikke lutter pæne ord og flyvske intentioner, der er en alvorlighed og en seriøsitet bagved, som kræver en bred tilgang til emnet. Den motorhistoriske kultur er ikke kun en flok halvgale mennesker, der ikke ved bedre end at fordrive tiden i garagen, og på landevejen, med et stykke antikveret mekanik for deres egen fornøjelses skyld. Motorhistorisk Samråd tæller 32.000 medlemmer, der er organiseret i en hobby, hvis primære formål at bevare, og viderebringe til de næste generationer, en forståelse for forne tiders mekanik. Med et enkelt ord kaldet”Kulturbevarelse”.

Køretøjssikkerhedspakke på dagsordenen

De kontakter der blev knyttet i forbindelse med mødet på Island, kan bestyrelsen bruge når nye møder skal aftales i forbindelse med vores fortsatte arbejde om at skaffe blandt andet rimeligere afgiftsvilkår, eller når en af de største trusler mod bevarelsen af motorhistoriske køretøjer skal undviges, nemlig den køretøjssikkerhedspakke der ligger på dagsordenen i EUs trafikråd.

Køretøjssikkerhedspakken er et forslag, der skal harmonisere reglerne omkring periodisk syn af alle køretøjer i de 27 medlemslande. Med i forslaget er en undtagelse for historiske køretøjer, det har dog vist sig at være lidt af en bjørnetjeneste som de folkevalgte parlamentsmedlemmer her vil gøre den motorhistoriske bevægelse. Det hænger sammen med, at den definition man har indbygget i forslaget er aldeles for snæver, og derfor vil udelade en stor del af vores veterankøretøjer og dermed sidestille dem med almindelige køretøjer. Motorhistorisk Samråd har frem til et ministerrådsmøde om emnet i Bruxelles været i kontakt med Trafikminister Henrik Dam Kristensen.

Formanden om fremtiden

Jeg har i forbindelse med udsendelsen af dette nyhedsbrev spurgt vores formand Søren Jacobsen om, hvordan han ser den umiddelbare fremtid, sådan som den former sig når man har beslutningstagerne helt inde på livet.

“Når jeg møder politikerne på Christiansborg og embedsmænd i forvaltningen oplever jeg en generel anerkendelse af MhS som en seriøs samarbejdspartner. Dette er ikke noget der er opstået ud af ingenting, men et resultat af mange års dialog og konstruktivt samarbejde om blandt andet de sorte nummerplader, og det skal vi naturligvis fortsætte. I den kommende tid vil vi over for politikerne på Christiansborg og i EU, sætte fokus på at udbrede viden om vores hobbys størrelse, kulturelle betydning og positive bidrag til samfundsøkonomien på 700 mio. kr. årligt. Samtidig vil vi dog også gøre opmærksom på de udfordringer vi ser for vores hobby, som eksempelvis fælles EU synsregler og en uhensigtsmæssig definition af veterankøretøjer i lovgivningen – et højaktuelt emne som MhS har fokus på.”

Søren Jacobsen – formand for MhS

FIVA’s Torino Charter

Som der blev indledt med i dette nyhedsbrev, er det ikke kun for veterankøretøjsbevægelsens egen fornøjelses skyld at der kæmpes så hårdt for bevarelsen af de gamle køretøjer. Bevarelsen af den motorhistoriske kultur er fuldt ud på linje med bevarelsen af historiske skibe og toge, tillige med bevarelsen af historiske bygninger og andre menneskeskabte konstruktioner. I denne måned er der taget et enormt skridt i det almenes forståelse af vores andel af den fælles kulturarv. Det er sket med offentliggørelsen af FIVA’s (Fédération Internationale des Véhicules Anciens) Torino Charter. Dette charter er en direkte forlængelse af UNESCO’s charter om verdenskulturarven fra Venedig i 1964, og Charteret om historiske skibe (Barcelona, 2003) og Riga Charteret om historiske jernbaner fra 2005. Denne anerkendelse af de motorhistoriske køretøjer er af allerstørste vigtighed for den fremtidige bevarelse af vores køretøjer, vi har dem alle jo kun alle på lånt tid!

Jeg vil afslutte dette nyhedsbrev med en opfordring, til at klikke ind på enten www.motorhistorisk.dk, eller vores facebook side www.facebook.com/motorhistorisk. Der vil være meget mere information at finde. Blandt andet om en tiltrængt ændring af ordningen om de historiske nummerplader (Her), om Dansk Vintage Motor Clubs jubilæum, der fejres med en stor udstilling af danskproducerede køretøjer i Fredericia 9-10 marts. Man kan også møde en charmerende lille fætter med bred folkelig appeal, i en profil af NSU Club Danmark.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



23. november 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 27. november 2012 14:44

Høringssvar angående ændring af registreringsafgiftsloven

Høringssvar angående “Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven – L 83”

Til Skatteministeriet

Modtag venligst dette høringssvar fra Motorhistorisk Samråd vedrørende lovforslag L 83, hvori det grundlæggende skal udtales, at veteranbilbevægelsen ikke bliver berørt af en stigning af minimumsbeløbet for afgiftsrefusion ved eksport af personbiler, varebiler og motorcykler, som foreslået i forslagets § 2.

Rettelse til referat af årsmødet 2011

Knud Degnbol har anmodet om at hans udtalelser på årsmødet i november 2011 refereres som følger:

Først i referatet: “Knud Degnbol gjorde opmærksom på at de nye og de gamle klubber på listen var blandet mellem hinanden, og at der manglede en separat optælling af stemmer for de to grupper, så man kunne se hvor mange stemmer der ville være henholdsvis før og efter optagelse af nye klubber. Ellers har man ingen mulighed for at se, hvor mange stemmer der kræves til en optagelse eller til andre vedtagelser i løbet af dagen.”.

Nye regler for gulpladebiler

Den 1. januar træder nye regler i kraft vedrørende biler registreret på gule plader. Disse køretøjer skal være forsynet med firmanavn eller logo, og et tydeligt CVR nummer. Dette tiltag er sat i værk som en del af “bekæmpelsen af omfattende organiseret sort arbejde”, som det hedder på Skat’s hjemmeside.

Vi har fået et meget relevant spørgsmål om hvor vidt, veterankøretøjer også er omfattet af disse nye regler.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



19. november 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 20. november 2012 18:40

Sekretariatsleder med entusiasme, ildhu og nyt kontor

Motorhistorisk Samråd har pr. 19. november ansat Johnny Berg Rasmussen i stillingen som sekretariatsleder.

Det er bestyrelsens målsætning med ansættelsen at styrke organisationens indsatser i forhold til de problematikker, der ofte lægger hindringer i vejen for en aktiv veterankøretøjsbevægelse. Det er endvidere en målsætning at udvide informationsniveauet og klubbernes deltagelse i samrådets arbejde.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



28. oktober 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 28. oktober 2012 18:28

Høringssvar angående “Bekendtgørelse om værdifastsættelse af moterkøretøjer m.v.”

Følgende er Motorhistorisk Samråd (MhS) høringssvar til til”Bekendtgørelse om værdifastsættelse af motorkøretøjer m.v.” med svarfrist d. 22/10-2012.

Motorhistorisk Samråd mener, at aldersgrænsen for veterankøretøjer bør ændres fra en løbende grænse på 35 år, til en løbende grænse på 30 år. En fastsættelse af en løbende grænse på 30 år for veterankøretøjer vurderes at medføre et begrænset indtægtstab som følge af reduceret vægtafgift. Miljømæssigt forventes en ændret aldersgrænse ikke at have effekt.

Vanskeligt at finde gamle registreringsnumre og ejere

For nogle få år siden sendte Rigsarkivet en skrivelse ud til alle politikredse samt til landsarkiverne om at kassere alle motorregistreringsarkiver som ikke længere havde administrativ betydning. Konsekvensen er at det nu er blevet meget vanskeligt at finde den tidligere ejer af et gammelt motorkøretøj. Det er selvsagt ærgrerligt for de mange som gerne vil kende deres køretøjs historie. Landsarkiverne har pareret ordre, men det kan ikke afvises at enkelte politikredse ikke har anvendt tid på at finde arkiverne frem og kassere dem. Så man kan være heldig at der her og der i en politikreds stadig ligger et gammelt registreringarkiv.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



4. oktober 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 5. oktober 2012 11:45

Motorhistorisk Samråd i forandring

På årsmødet i 2009 blev det besluttet at Motorhistorisk Samråd skulle ansætte en deltidsmedarbejder. Siden da har vi arbejdet med at gøre organisationen mere synlig og give den mere gennemslagskraft hos politikere og myndigheder. Meget af det der skulle gøres var af administrativ karakter, f.eks. forbedring af den måde nyhedsbreve blev udsendt på, udvikling af en ny hjemmeside og håndteringen af de nye, historiske nummerplader op til 1976.

Nye regler for kopibiler

Efter 1. juli i år vil myndighederne behandle kopibiler anderledes end de hidtil har gjort. Som ny hovedregel gælder at kopier af gamle biler vil blive teknisk godkendt selv om de ikke lever op til vore dages tekniske krav. De skal blot leve op til de krav der var gældende da den kopierede bil var ny. Men– og der er et stort men: de tekniske krav er ganske stramme, og afvigelser fra de originale specifikationer vil ikke blive godkendt.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



27. september 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 28. september 2012 18:44

Nordiske lande står sammen

På det netop afholdte årlige møde i Nordisk Motorhistorisk Forbund var der traditionen tro enighed om, at de nordiske paraplyorganisationer skal arbejde tæt sammen og på mange områder har fælles holdninger, når det gælder veterankøretøjer. På mødet, som holdtes for 29.gang, blev repræsentanterne fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Letland enige om, at man vil prøve at få foretræde for Nordisk Råd for på denne måde at præsentere rådsmedlemmerne for den store kulturarv, som de historiske køretøjer udgør i de nordiske lande. Alene i de nordiske lande regner man med, at ca. 275.000 mennesker har historiske køretøjer som hobby.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



16. september 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 16. september 2012 17:27

MhS årsmøde 24. november

Motorhistorisk Samråd (MhS) afholder i år Årsmøde den 24. november 2012 på Vissenbjerg Storkro på Fyn. Årsmødet var ellers planlagt til afholdelse den 17. november men er grundet praktiske årsager flyttet til den 24. november. Mødet starter med morgenkaffe og indskrivning kl. 9.00 – kl.10.00. Selve mødet forventes afsluttet senest kl. 16.00. Prisen er i alt 380 kr. per deltager, hvor hver klub kan sende to delegerede.

MhS-klubberne får i slutningen af september invitation med oplysning om, hvordan man skal forholde sig angående tilmeldelse og indrapportering af de enkelte klubbers medlemstal.

Eventuelle forslag eller emner, som ønskes behandlet på Årsmødet, skal ifølge vedtægterne være MhS-bestyrelsen i hænde senest seks uger før Årsmødet – altså senest den 6. oktober. Kandidater til bestyrelsen kan opstilles på selve Årsmødet, men bestyrelsen ser gerne, at kandidaterne melder sig før, så der er mulighed for en kort præsentation på hjemmesiden.



5. september 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 11. september 2012 19:31

Fælles EU-regler for syn på vej

I EU er der fremskredne planer om at lave fælles regler for periodisk syn af køretøjer og vejsidesyn for erhvervskøretøjer. I den forbindelse er MhS blevet bedt om at komme med et høringssvar til udkastet til de nye EU-regler.

Stigende interesse for veterankøretøjer

Interessen for veterankøretøjer i Danmark er stærkt stigende. Fra 2009 til 2012 er antallet af veterankøretøjer over 35 år steget fra 124.369 til 136.414 (heraf er34.434 personbiler og 27.587 motorcykler) – en stigning på knap ti procent. I alt er der i Danmark registreret 2,4 mio. køretøjer, hvoraf veterankøretøjerne udgør 5,6 procent. Alligevel står veterankøretøjerne blot for 0,16 procent af de 33,4 mia. kilometer, der årligt køres på de danske veje.

Først syn på historiske plader

SKATs indførelse af Det digitale Motorregister (DMR) tidligere på sommeren har desværre medført, at man nu ikke længere kan bestille historiske nummerplader på forskud. Det nye digitale system gør, at bilen eller motorcyklen skal være registreret, for at man kan få lov til at bestille historiske nummerplader. I praksis vil det sige, at køretøjet skal være synet og godkendt, inden pladerne bestilles. Hidtil har man ellers på forhånd kunnet bestille de historiske plader og så have dem liggende til afhentning i op til et halvt år ved SKAT, så man straks efter syn og godkendelse kunne få udleveret pladerne.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



« ForrigeNæste »