Blog Image

Fiat 500 Klub Danmark

Sporvejsmuseet

Rodekassen Posted on 22. august 2012 08:44

Hej

Lige et indslag fra besøget på Sporvejsmuseet lørdag d. 18. august 2012

http://www.youtube.com/watch?v=HYmXaQV_J2U

Mange Fiat-hilsner

Niels



Rejsetips

Rejsetips Posted on 10. august 2012 08:54

I rubrikken Rejsetips kan du dele en god rejse oplevelse med os andre. Det behøver ikke nødvendigvis have noget med gamle biler eller Italien at gøre,
men det må det selvfølgelig gerne. Det kan også handle om et interessant
museumsbesøg, en god middag på en resturant, kulturoplevelser eller en
køretur på landet.

Så fat ‘pennen’ og del dine ferie oplevelser med os andre.

God fornøjelse!

johnny b – webmaster



Medlem nr. 745 chekker ind

Medlemmernes køretøjer Posted on 9. august 2012 20:34

Fra et af vores nyere medlemmer har jeg modtaget følgende:

Her er min Fiat 500 Nuova hentet syd for Arezzo i juni i år, der skal laves lidt rust men i fin mekanisk stand alle originale papirer medfølger.

Jeg kan se at den har været lyseblå original men omlakeret til mørkeblå. Og skal lakeres i mørkeblå igen.

I Carta Di Circolazione (Autovettura) står der Fiat 110 F (Berlina 500) Første reg. 26-09-1967.

Et stort tillykke med det fine køretøj og god arbejdslyst!

Johnny B – webmaster



1. august 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 9. august 2012 20:22

Ingen syn af veterankøretøjer om vinteren

Fremover vil veterankøretøjer ikke blive indkaldt til periodisk syn i vintermånederne fra 1. november til 31. marts. I en ny bekendtgørelse fra 6. juni 2012 står der udtrykkeligt, at køretøjer der er registreret som veterankøretøjer, ikke længere vil blive indkaldt til otteårig syn i vinterperioden.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



olie tryk..

Teknik Posted on 8. juli 2012 07:23

Hej mine nye fiat venner…

jeg er helt ny medlem af klubben her, jeg har en fiat 600(seat) 1973.

i tomgang lyser den i olielampen, jeg synes umiddelbart at der står at det skal den gøre iflg reparationsmanualen.

har jeg forstået det rigtigt? skal den lyse i olielampen i lave omdrejninger?

Mvh Ryan

Nørre Aaby /Fyn



Medlemmernes køretøjer

Medlemmernes køretøjer Posted on 4. juli 2012 20:05

Kære alle,

Som i sikkert allerede ved findes der en kategori på klubbens forum der hedder ‘Melemmernes køretøjer’. Her kan medlemmer af Fiat 500 Klub Danmark stolt vise deres Fiat køretøjer frem, nye som gamle.

Et af vores medlemmer foreslog på generalforsamlingen at det skulle være muligt at præsenterer sit kørtøj på en sådan måde, at det kun er klubbens andre medlemmer der kan se ens bil (altså modsat vores forum, der kan læses af alle).

En måde at imødegå dette ønske på, kunne være at oprette en kategori på ‘Kun for medlemmer’, med medlemmernes køretøjer. På ‘Kun for medlemmer’ er sikkerheden større, da det kun er medlemmer af klubben der mod at logge ind, kan læse indlæg. Det er på ‘Kun for medlemmer’ du bl.a. kan finde Fiat 500 Tidende, medlemslister, m.m. For at beskytte jeres personlige data bedst muligt, har vi valgt at det kun er webmasteren der kan tilføje nye indlæg.

Så hvis du gerne vil vise dit køretøj frem for os andre i ‘Kun for medlemmer’ skal du blot sende mig nogle billeder på webmaster@fiat500klub.dk, gerne sammen med en beskrivelse af dit køretøj samt lidt om historien om bilen og hvordan du blev den lykkelige ejer. Du bestemmer selv om du vil have dit navn offentliggjort eller ej, men navn og medlems nr. skal som minimum være webmasteren bekendt.

Øvrige forslag samt kommentarer modtages meget gerne på ovennævnte email.

Med venlig hilsen,

johnny b – webmaster



1. juli 2012

Motorhistorisk Samråd Posted on 1. juli 2012 19:24

Fortsat lang ventetid på historiske plader

I forbindelse med overgangen til det nye digitale motorregister (DMR), har SKAT oplevet systemmæssige problemer med at kunne udlevere historiske plader. Problemet relaterer sig til de historiske nummerplader, der er bestilt før idriftsættelsen af det nye system den 6 juni. Inden disse plader kan udleveres til kunderne, skal de registreres i motorregisteret. Systemmæssigt har dette ikke umiddelbart kunne lade sig gøre, men SKAT håber på, at problemerne er løst indenfor de nærmeste dage. Problemet har altså medført, at selvom kundens nummerplader har ligget klar på skattecentret, har de ikke kunnet udleveres og derfor har kunden oplevet en længere leveringstid. SKAT beklager fejlen, som betragtes som et indkøringsproblem.

Læs mere på http://motorhistorisk.dk



Strøjers Bilmuseum

Rejsetips Posted on 25. juni 2012 17:19

Hvis turen går til Assens på Fyn:

Så er et besøg på Strøjers Bilmuseum, Bogyden 12, 5610
Assens, absolut værd at ofre nogle timer på.

Strøjers samling er imponerende med hovedvægten lagt på,
Ferrari, Maserati, Aston Martin, Lamborghini, Mercedes, Rolls-Royce og Bentley.

Der åbnet på følgende datoer i juli: 3. 10. 17. 23. og 31. fra
kl. 16-21.

Entreen er 75 kr. for voksne og 50 kr. for børn 8-12 år,
mens børn under 8 år kommer gratis ind.

Se evt. mere på: http://www.strojersamlingen.dk/

Mange Fiat-hilsner

Niels



« ForrigeNæste »