Politisk indflydelse og gode relationer
Af Søren Jacobsen, formand for Motorhistorisk Samråd
Velkommen til 2016 vinterudgaven af Motorhistorisk Samråds nyhedsbrev.
I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der rører sig på sekretariatet lige nu, det nyligt afholdte 2015 årsmøde i MhS, om motorkulturhistorien, som er et emne, som både Motorhistorisk Samråd og FIVA arbejder med, og indledningsvis om det samarbejde Motorhistorisk Samråd har med andre organisationer.
Bilindustrien er kendt for at samarbejde på kryds og tværs, når der udvikles ny teknologi eller design. Det fleste kender nok Pininfarina, som har samarbejdet med så forskellige bilproducenter som Volvo og Ferrari, men der er også tuningsfirmaer som Abarth og AMG, der har arbejdet sammen med bilproducenter om udvikling.
Motorhistorisk Samråd er langt fra alene, når det gælder interessen for veterankøretøjer og biler generelt, så vi er ikke de eneste, der sender høringssvar og forslag til politikere og myndigheder. Nogle gange er målet måske forskelligt, men i langt de fleste tilfælde er der enighed de forskellige organisationer imellem. Så hvorfor ikke gøre som bilindustrien og samarbejde?
Fokus har igennem de sidste år for Motorhistorisk Samråd været at etablere kontakt og samarbejde med andre interessenter i bilbranchen og inden for special- og veterankøretøjsområdet, og det har båret frugt. Resultaterne har været, at vi via samarbejde med Veteranposten og MotorClassic, har kunnet dele viden og information fra MhS og klubberne, med en langt bredere kreds af veterankøretøjsinteresserede.
Også når det gælder mere konkrete høringer, samarbejder vi med andre organisationer. Trafikstyrelsen har udsendt et stort høringsmateriale angående konstruktive ændringer, hvor de barsler med nye regler for ombyggede køretøjer. Dette får betydning ikke bare for ændringer af nye køretøjer, men kan vise sig også at få betydning for vores interesseområde, blandt andet hvor historiske ændringer af køretøjer kan blive berørt. Vores bekymring ved de nye regler sørger vi naturligvis for, at Trafikstyrelsen bliver bekendt med. Forenede Danske Amerikanerbilklubber (FDA) og SKAD (Brancheorganisation for køretøjsbyggere og autooprettere) har lige som Motorhistorisk Samråd en interesse for en ændring af reglerne, men har et andet fokus i deres høringssvar. Det er ikke i vores eller andres organisationers interesse, at regelændringer ender med at have negative konsekvenser, hvorfor vi i vores arbejde har en dialog omkring hinandens synspunkter og udfordringer ved regelændringerne.
En mærkesag for Motorhistorisk Samråd er en ændring af de nuværende afgifter for veterankøretøjer. Det er MhS holdning, at de nuværende afgifter, som baseres på en 40% værdi af et køretøjs nypris tillagt et brændstoftillæg, skal erstattes af en fast enhedspris, som er ens for alle køretøjer, og som afspejler deres begrænsede anvendelse og miljøpåvirkning. Vores forslag har været præsenteret i flere artikler og blandet andet behandlet i FDMs MotorClassic, men mere vigtigt arbejder vi på at få politiske interesse for forslaget gennem møder på Christiansborg. Vores forslag til en ændring af veteranafgifterne har vi drøftet med vores samarbejdspartnere og vi oplever opbakning. Det har resulteret i, at vi har indledt et samarbejde med FDM på dette område, således at vi i fællesskab kan fremme forslaget ved at bruge hinandens netværk.
Besøg af skatteminister Karsten Lauritzen
Siden årsskiftet 2016 har kalenderen har været fyldt godt op med møder på Christiansborg, hvor vi sammen med FDM, har præsenteret vores forslag til ændrede importafgifter for veterankøretøjer. Motorhistorisk Samråd var desuden vært ved et besøg af Skatteminister Karsten Lauritzen d. 25. januar i Nærum, hvor temaet var Motorhistorisk Samråds forslag til ændrede afgifter, og den værdi veterankøretøjer skaber for de 400 virksomheder i Danmark, som har veterankøretøjer som forretningsområde. På mødet deltog også FDM.
Vi startede naturligvis med en rundvisning på Ole Sommers bilsamling, hvor Motorhistorisk Samråd har kontor, kombineret med en snak om biler, kulturhistorien og hvad veteranfolk er for en størrelse. Rundvisningen sluttede for ministeren bag rattet i en Mini Cooper S, hvilket var første gang han sad bag rattet i sådan en bil.
Efter rundvisningen, var der hjemmebagte småkager til kaffen, som vi fik mens vi så fik snakket politik, særligt vores afgiftsforslag, men også de specielle forhold der gør sig gældende for veterankøretøjer. Noget som ofte betyder at der skal laves tillæg til den generelle lovgivning.
I det hele taget var det et positivt møde, hvor interessen og forståelsen for veterankøretøjerne var til stede. Det er et møde vi i samrådets bestyrelse har set meget frem til, og på baggrund af mødet, ser vi gerne et samarbejde med skatteministeren som kan måle sig med vores øvrige gode samarbejde. Vi er i hvert fald klar.
Høringssvaret – Den officielle adgang til indflydelse
Af Johnny B. Rasmussen – Sekretariatsleder, Motorhistorisk Samråd
Der plejer at være en mulighed for at bestyrelsen, oven på et veloverstået årsmøde i november, kan læne sig tilbage i divanen, eller måske endda fortrække til garagens mørke for en kortere periode inden bestyrelsesarbejdet kalder igen. Sådan gik det absolut ikke i år.
Den nye regering trådte for alvor i arbejdstøjet efter sommerferien, og der var mange områder, hvor de godt ville ændre på de eksisterende lovtekster. Afgiftsreglerne for el-biler og naturligvis finansloven for 2016 er nogle af dem der har trukket de største overskrifter sidst i 2015. I forbindelse med disse lovændringer har vi i Motorhistorisk Samråd givet vores besyv med. Det har vi også i en høring vedrørende kommende krav til private prøvningsinstanser, der skal være en ekspertinstans for synshallerne, og en række andre høringer.
Der ud over har vi udarbejdet et notat vedrørende registreringsafgifterne til Skatteministerens kontor, et notat som vi håber ministeriet vil gøre brug af i forbindelse med den bebudede revidering til februar. Trafikstyrelsen har også i december fået tilsendt et langt og komplekst notat fra MhS om de kommende regler for ombyggede køretøjer, en sag der lige nu er i høring.
Høringssvar og officielle notater er rigtig gode værktøjer til at give myndigheder og politikere indblik i, hvordan vi ser virkeligheden, hvad vi som interesseorganisation på vegne af vores medlemmer ønsker for fremtiden. Det er vores opfattelse at vores ønsker bliver hørt, og at man i rimelig udstrækning tager hensyn til de ønsker, vi har.
Så vi skal kun være glade for den travlhed, der har været de seneste måneder. Det betyder, at relevante myndigheder godt vil høre, hvad vi mener om det ene eller det andet. Men nej, det blev ikke en måned på divanen eller på garagegulvet som det næsten plejer. Plejer er død, længe leve indflydelsen.
Motorhistorisk Samråds kulturpolitiske standpunkt
Af Niels Jonassen, Motorhistorisk Samråd
Motorhistorisk Samråds grundholdning er at biler og motorcykler er udtryk for hele det tyvende århundredes kultur, ikke blot den tekniske kultur, men hele samfundslivets kultur. Få andre opfindelser har haft så vidtrækkende indflydelse på vores tilværelse og har skabt så mange forandringer.
Allerede ved tredivernes slutning levede et meget stort antal danskere af motorkøretøjer, såsom forhandlere, mekanikere, vejarbejdere eller handelsrejsende. Der var store bilsamlefabrikker i landet, så et stort antal arbejdspladser i industrien var dermed direkte knyttet til motorkøretøjer.
I løbet af halvtredserne voksede antallet af motorkøretøjer for nærmest at eksplodere efter 1960. Bilen blev hver mands eje. Parcelhusområderne uden om byerne voksede og vejene fyldte mere og mere. Motorveje blev anlagt, og færgeruterne flyttede fra byerne ud på de yderste spidser. Der opstod butikscentre som man kun kan få glæde af, hvis man har bil. En meget stor anlægsindustri blev direkte afhængig af motoriseringen.
Motorhistorisk Samråd er stiftet for at sikre, at den betydning som motorkøretøjerne har haft for samfundet udvikling ikke forsvinder i ligegyldighed. Det er væsentligt at sikre at fortidens køretøjer ikke blot bevares som museumsgenstande, men også for fremtiden kan få lov til at køre på vejene. Ikke alene af historiske og tekniske årsager, men som dokumentation for den udvikling vores samfund har gennemlevet i løbet af de sidste 100 år. Tænk blot, hvordan vores samfund havde set ud i dag, hvis vi ikke havde haft bilen!
De fleste tænker på teknikhistorie, når der tales om bilernes udvikling. Der er imidlertid også tale om en kunstnerisk side. Design af biler har optaget og beskæftiget mange. Også utallige malere har været udfordret af bilerne, ligesom plakatkunsten ville have været fattigere, hvis ikke det var for bilerne.
Biler, motorcykler, knallerter og tunge køretøjer adskiller sig fra bygninger og skibe ved at der er tale om et masseproduceret industriprodukt. Nogle vil derfor mene, at det kan være ligegyldigt om man bevarer det ene eller det andet eksemplar. Men også et industriprodukt ”lever et liv”, dvs. at det i løbet af sin brugsperiode bliver udsat for forandringer, som afspejler den periode, hvor det har været brugt. Yderligere er motorkøretøjerne tydelige indikatorer for de tidsperioder, hvor de blev brugt i dagligdagen i f.eks. film, udstillinger, dokumentariske rapportager og lignende. Det er derfor, at det er så vigtigt at bevare de gamle køretøjer. Og dette på trods af at de er usikre, de larmer, de forurener og de er langsommere end moderne køretøjer, men de lever og repræsenterer en epokegørende del af vores samfunds- og kulturhistoriske udvikling.
Dette er grunden til at Motorhistorisk Samråds målsætning er at sikre at fortidens køretøjer også kan køre på fremtidens veje i en sådan form og stand, at de er en ægte afspejling af vores kulturarv og vores fælles kulturhistorie.
FIVA og de udfordringer der arbejdes med
Af Lars Genild, Repræsentant i FIVA’s Legislation Commision
Motorhistorisk Samråd repræsenterer som bekendt Danmark i FIVA ligesom vi sidder med i den kommission der arbejder med de lovgivningsmæssige udfordringer, som vores hobby udsættes for.
I kommissionen har vi derfor sat os ned og prøvet på at skabe et nogenlunde overblik over de farer vi for nærværende kender, dette for også at få et vis indblik i hvilke områder vi i kommissionen skal holde fokus på.
Listen er på ingen måde statisk, da der kan dukke noget helt nyt op i morgen, men det er nu alligevel ganske praktisk, at have nogenlunde styr på de allerede kendte forhold.
Vi bliver ældre:
Der er det ikke så meget selve køretøjerne, men snarere dem bag rattet eller styret. Det er et generelt problem for de fleste klubber på tværs af landene, at tilgangen af nye medlemmer ikke kan opveje bortgangen i den ældre ende.
Populært sagt er det en latent risiko for at klubber ender som en fossilforsamling af især ældre mænd med den konsekvens, at medlemstallet falder bort.
Derfor skal vi alle til at tænke i andre og nye termer og logisk nok er det de unge, der bedst kan beskrive hvad der skal til for at tiltrække unge – vi andre kan så kun stole på dette udsagn, for reelt er vi jo selv forbi aldersperioden.
Noget tyder dog allerede på at de kommende medlemmer har en kraftigere tendens til at samles i løst koblede sociale netværk, hvor man måske ikke på samme vis betaler kontingent, får et fysisk klubblad og mødes i et klubhus.
Her skal vi til at kigge på og vurdere alternative medlemsformer og nok vigtigst af alt vise åbenhed og interesse, også selvom de yngre generationer ikke kommer med noget, der er lige så fint som vores egne ægte guldklumper.
Reach – et problem der kan være svært at nå:
Den nok største udfordring vores hobby står overfor i øjeblikket er på lovgivningssiden et EU-direktiv EC1907/2006, bedre kendt som REACH-direktivet. REACH står for Registrering, Evaluering, Autorisering og begrænsning i brugen af Kemikalier. På dansk burde det nok hedde REAK, men det ville være noget rod når man skulle tale om emnet på tværs af grænserne, så herhjemme hedder det også REACH.
På nuværende tidspunkt består direktivet af en 43 sider lang liste over kemikalier, der fremover er forbudt at anvende indenfor EU såvel som importere til EU.
Krom er som bly et stof, der er kommet på den forbudte liste, og desværre har det i høj grad en negativ indflydelse på historiske køretøjer. Derfor arbejder FIVA hårdt i Bryssel for at få fritaget historiske køretøjer fra dette forbud, og i det mindste få frigivet råmateriale, så man også fremover vil kunne få dele til at fremstå som de originale på de historiske køretøjer.
Den største udfordring på området er ikke at forstå de enkelte kemikalier som sådan, men i langt højere grad hvor disse ofte meget avancerede stofsammensætninger anvendes og hvilke processer de indgår i.
Hvilke stoffer indgår i garvning af skind til indtræk eller hvad er der i de kemiske bade, der anvendes til forbehandling før overfladebehandling?
Den suverænt største udfordring er faktisk at finde personer, der besidder den fornødne viden til på forkant at kunne gøre opmærksom på, hvilke konsekvenser et forbud af et givent stof vil kunne få på vores hobby – populært sagt findes der ikke nogen personer, der ud fra et givent kemikalie kan vurdere i hvilke processer dette stof indgår og derfor bliver ramt.
Elektroniske komponenter:
Det er næsten skæbnens ironi, at de komponenter der var udråbt til at løse alle vore problemer, nu er dem der kan komme til at give os de største problemer.
I starten af halvfjerdserne så man de elektroniske komponenter som guds gave til mekanikken. Her var ingen bevægelige dele eller mekaniske kontakter der kunne brænde af.
Man kunne godt se at fugt ville kunne lave en vis form for ravage, men støbte man bare det hele ind i noget to-komponent, ville produktet kunne holde til evig tid.
Det vil være mildt at påstå, at mekanikken sidenhen er blevet ramt af virkeligheden, men da delene jo kunne holde evigt, behøvede man ikke bekymre sig om printlayout og komponentbeskrivelser.
I dag er der mange som er i besiddelse af adskillige udefinerbare sorte klumper, der oprindeligt har tjent et formål på et køretøj, men som i dag forhindret samme køretøj at køre ved egen drift.
Den hastighed hvormed elektronik arbejder er over de sidste tredive år gået fra hertz, til kilohertz og megahertz for i dag at levere hastigheder målt i giga og terahertz.
At få nye og gamle dele til at snakke sammen er mere eller mindre umuligt og til sammenligning har mange af os sikkert prøvet at køre en gammel lp til 33 omdr./min på 78 omdr./min – det lyder sjovt og ret uforståeligt, men prøv at spinde pladen op til 900 milliarder omdr./min og tyd teksten?
Hele denne problematik er så ikke kun et problem for historiske køretøjer fra efter 1975, men i allerhøjeste grad også et problem for den helt moderne bilfabrikation.
De moderne bilfabrikanter kører typisk med en syv-års modelperiode, men allerede efter tre år, har de en latent risiko for at nogle af de elektroniske processorer udfases og forsvinder fra markedet. Produktionen af den slags komponenter måles i 100.000’r og så er det som sådan underordnet om Ford eller Skoda skal bruge en lille slat til deres bilproduktion.
Den umiddelbare løsning for os kan på længere sigt være fuldstændig udbygning af den gamle elektronik og erstatte den med helt ny logik og ny wiring. Herved smutter originaliteten, men det kan ende med at blive den eneste løsning for originale processorer kan ikke opdrives.
På de allernyeste køretøjer har fabrikanterne sikret sig ”source code” og funktionsdiagrammer, så der bliver det nemmere at genskabe funktionerne.
Udledning og status quo:
Sidste men absolut ikke mindste udfordring skyldes egentlig ikke vores hobby, men snarere at den moderne trafik udvikler sig med ikke rygende hast.
De historiske køretøjer har udledning – faktisk er deres CO og CO2 værdier ikke helt i skoven, men især de ældste køretøjer, der også forbrænder en del af smøreolien har en lidt skidt vane med at udlede lidt NOX’er, som lidt er blevet et fy-ord.
Set i lyset af at de historiske køretøjer udgør mindre end 1% af vognparken og i øvrigt typisk kører mindre end 10% af hverdagsbilerne årligt, er denne udledning af marginal størrelse.
Positivt nok gør udviklingen, at hverdagskøretøjerne udleder mindre og mindre, rent matematisk har det bare samtidigt den effekt, at de historiske køretøjer statistisk kommer til at få en større og større procentuel udledning.
Dette kan over tid gå hen og blive et problem og klart noget vi skal være opmærksomme på og få adresseret. Vi vil over tid kunne blive tvunget til at eftermontere katalysatorer og filtre simpelthen for at undgå at folk pludselig ser os som miljøsvin snarere end kustoder for vores historiske udvikling.
Der er vi gudskelov langt fra endnu, men det er nu vi skal forberede de nødvendige tiltag for ikke pludselig at ende der. Rettidig omhu er med andre ord ikke kun et dansk udtryk, men den virkelighed som FIVA er oppe imod.
Rapport fra Årsmøde 2015
Af Steen Rode-Møller, Næstformand i Motorhistorisk Samråd
Formanden, Søren Jacobsen, indledte med at byde de mere end 100 delegerede velkommen. Det er i år 25 år siden Motorhistorisk Samråd blev stiftet som en paraplyorganisation for alle motorhistoriske klubber. Søren Jacobsen opregnede et antal vigtige punkter, som Motorhistorisk Samråd stræber efter at få løst:
1. Mulighed for fortsat frit at anvende veterankøretøjer på danske veje
2. Ændring af veterangrænsen til løbende 30 år
3. En rummelig definition af veterankøretøjer
4. En fast enhedsafgift ved import som afspejler de faktiske administrationsomkostninger
5. Et brændstoftillæg som afspejler de faktiske miljøpåvirkninger
Søren Jacobsen omtalte endvidere besøget af transportministeren i Nærum. Ministeren fremkom med et tilbud om at nedsætte en arbejdsgruppe med embedsmænd fra ministeriet og folk fra Motorhistorisk Samråd med det formål at harmonisere de forordninger, der er bestemt i EU med danske. Blandt andet en 30 års veterangrænse.
Af andre politiske mål nævnte formanden også et nyt afgiftssystem for veterankøretøjer samt at søge at modvirke den stigende tendens til at stille urealistiske moderne krav til historiske køretøjer.
Vigtige resultater
Formanden opregnede herefter en række opnåede resultater, som i detaljer er blevet sendt ud til klubberne, og som kan læses på MhS hjemmeside. Vigtigst var dog, at Motorhistorisk Samråd for det første har bevist eksistensberettigelsen via de opnåede resultater, samt at vi er blevet en betydningsfuld og troværdig samarbejdspartner.
Formanden omtalte herefter et andet jubilæum i MhS regi. Sekretariatet i sin nuværende form fyldte nemlig 5 år i 2015. Sekretariatet er bemandet med én person i 30 timer om ugen, som ofte ikke er nok. Johnny B. Rasmussen er Motorhistorisk Samråds daglige stemme udadtil. Han sørger for den politiske kontakt samt udarbejder forslag til høringssvar, svarer på mails, opdaterer Facebook og Twitter og deltager i møder.
Der blev optaget der optaget 12 nye klubber på årsmødet, og det bringer antallet af klubber op på 110. Men sammenlagt er antallet af medlemmer i de tilsluttede klubber kun lige netop steget en smule, idet flere klubber har haft større eller mindre afgang.
Mangesidigt arbejde
Bestyrelsens arbejde har været både indadvendt og udadvendt. Politikere, klubber, enkeltpersoner, styrelser og foreninger har været i fokus for at markedsføre vore mærkesager, og resultaterne udebliver ikke. Men også EU, FIVA og det nordiske samarbejde er der overskud i bestyrelsen til at tage aktiv del i.
Kommunikation er også en af Samrådets mærkesager. Vi har deltaget i messerne i Fredericia og træffet i Græsted, og det vil vi også gøre i 2016.
Vi er også i sidste fase af at færdiggøre den nye hjemmeside, hvor det bliver meget nemmere at navigere rundt, finde nyheder og bestille historiske nummerplader.
Det bliver også her alle klubberne kan finde informationer, de kan distribuere på hjemmesider, i klubnyhedsbreve eller i klubbernes blade.
Efter en kort spørgerunde fortsatte samrådets kasserer med at fremlægge det reviderede regnskab. Det og budgettet blev godkendt. Samtidig indstillede formanden, at kontingentet ikke hæves. Det blev også godkendt.
Lars Genild fortalte om sit arbejde i FIVA og omtalte de forskellige miljøregler i flere lande samt EU’s definition af et historisk køretøj. Afslutningsvis nævnede han REACH, som dækker er EU cirkulære om kemikalier, bl.a. krom, som måske bliver forbudt i fremtiden.
Efter frokosten kom museumsinspektør Erik Nellemann Nielsen fra Den Gamle By i Aarhus og fortalte om et nyt motoriseret tiltag, der er taget. Man vil opbygge et værksted fra ca. 1927 i Den Gamle By, og Erik Nellemann fortalte levende og engageret om projektet.
Motorhistorisk Samråds næstformand, Steen Rode-Møller fremlagde de foreløbige resultater af forsikringsanalysen. De selskaber, der forsikrer historiske køretøjer, har fået tilsendt et spørgeskema, hvor svarene efterfølgende er blevet skemasat. Desværre har ikke alle selskaber været lige så interesserede i at svare, som vi har været i at spørge. Enkelte spørgsmål er slet ikke besvaret bl.a. hvor mange kunder, der er i dette segment, hvad de betaler, hvor mange uheld, der har været, hvad der er blevet udbetalt i skadeerstatning og ikke mindst årsagen til eventuelle afvisninger af skadesudbetalinger.
For os meget interessante spørgsmål, som vi desværre ikke kan få selskabernes svar på. I spørgerunden efterfølgende kom der forslag om at kontakte forbrugerbladet TÆNK, og spørge om de kan hjælpe os med de svar. Også en henvendelse til klubberne ville være en mulighed for at få de ønskede oplysninger.
Michael Deichmann beskrev herefter udviklingen i arbejdsgruppen, der har behandlet arbejdet med historiske nummerplader. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde med at rentegne alle typer nummerplader, og det er klar til at fremlægge for SKAT.
Der blev spurgt, når man nu havde fået udleveret en historisk nummerplade med åbenbare fejl, om man så kunne få en korrekt uden beregning. Michael Deichmann svarede, at nummerplader betaler man for at låne af SKAT. Har man accepteret nummerpladen, er der ingen fortrydelse. Og desuden skal man jo betale for at aflevere den igen!
Herefter blev alle 12 ansøgende klubber optaget efter en kort præsentation.
Velkommen til de nye klubber:
- MG Car Club – Danish Centre
- Knucklegrease Garage
- Southern Air Coolers
- Classic Mazda Cars
- Odsherred County Cruizers
- Dansk Volvo Klub
- Vamdrup Ford A klub
- Tungvognshistorisk Forening
- Rolls Royce Enthusiasts Club Denmark
- Damptromleklubben
- Mopar Club Denmark
- Kolding Gear Boxers
Der var tre forslag til små ændringer af vedtægterne. Alle blev vedtaget.
Til sidst var der valg til bestyrelsen, hvor alle på valg var villige til genvalg. Dette skete. Derefter valg af revisor og revisorsuppleant.
Under eventuelt var der livlig diskussion med mange emner bl.a. spørgsmål om bankforbindelse, forsikringer, venstregående sidevogne, mulighederne for at rekruttere yngre mennesker til at fortsætte vores hobby og forholdet til ændrede klubformer.
Hele referatet er udsendt til medlemsklubberne, og vil kunne læses på samrådets hjemmeside.
MhS møder medlemsklubberne
Af Jørgen Kjær, Bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd
Motorhistorisk Samråd vil gerne møde nuværende og kommende medlemsklubber – både for at fortælle om samrådets arbejde, men mindst lige så meget for at høre, hvad der rører sig i medlemsklubberne og blandt deres medlemmer.
Vi deltager derfor gerne i medlemsmøder, ligesom vi i løbet af året deltager i flere store arrangementer, hvor der kommer mange entusiaster. Vi er således med på den kommende messe i Fredericia den 2-3. april og ved Græsted Veterantræf den 14-15-16. maj. I efteråret deltager vi ligeledes på messen i Fredericia samt til stumpemarkedet i Andelslandsbyen Nyvang.
Ford Classic Club DK har inviteret os til at være gæster på deres stand i Fredericia, her i foråret, ønsker din klub besøg af Motorhistorisk Samråd kan man aftale nærmere med sekretariatet.
Messetilbud i Fredericia
Af Michael Deichmann, bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd
Igen i 2016 vil Motorhistorisk Samråd være at finde på messen hos en af vores medlemsklubber. Til forårsmessen, der løber af stablen i weekenden 2. – 3. april 2016, vil vi være på Ford Classic Club DKs stand. Det er første gang Ford Classic Club DK er i Fredericia, og vi glæder os til at tilbringe weekenden i deres selskab. Vi ved ikke i skrivende stund præcis hvor Ford Classic Club DK kommer til at stå, men hold eventuelt øje med vores Facebookside.
Da vi har haft lidt udfordringer med vores hjemmeside, og det derfor ikke har været muligt at bestille erklæringer vedrørende historiske plader, har vi besluttet at have et messetilbud på messen i Fredericia.
Vi tager printer og laptop med og tilbyder at udstede erklæringer både lørdag og søndag, og hvis du tager dankortet og Nem-ID kortet samt køretøjets registreringsattest med, vil vi også hjælpe med at bestille nummerpladen hos SKAT. Dette vil vi gøre for 200 kr. for medlemmer af vores medlemsklubber. For de der ikke er medlem af en af samrådets over 110 klubber koster det fortsat 500 kr.
Ses vi i Fredericia?
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Motorhistorisk Samråd.
