NOSTALGI/ FREMTIDSPROJEKT ejer: Holger Sørensen smiley

Min første bil!

På nedenstående billede ses min første bil en Fiat 600 årg 1956.

Jeg købte den af min læremester (Anker Schmidt Fiat i Slagelse) for kr.500,00 med et afdrag på kr 50,00 pr mdr. hvilket var meget når lønnen kun var kr.38,00 pr. uge

Det tog vel det meste af et år at istandsætte den så den kunne synes Maling af bilen foregik med en støvsugersprøjte. den blev mat – grå ikke med vilje, men p. g. a. jeg havde brugt terpentin i stedet for cellulosefortynder til at fortynde malingen med.

Fiat 600 årgang 1956

… bare man dog havde gemt den. Hvis jeg husker rigtigt have den stelnr.17347 altså en af de allerførste 600ér der blev fremstillet.

Da min første bil var en Fiat 600 har mit store ønske altid været at erhverve en gammel 600, så da Gert fra Nørre Alslev fortalte mig at han havde ikke en men to gamle 600ér til salg skyndte jeg mig at købe dem begge to.

Jeg kan så slutte hvor jeg begyndte for mere end 40 år siden med at istandsætte endnu en 600, men lige hvornår jeg går i gang med den ved jeg ikke .for som efterlønner har man jo ”masser af tid” siges der, men mangler måske lysten lige i øjeblikket til at rep. gamle biler.

Den er adskilt på nuværende tidspunkt, men al rusten er lavet der mangler ”kun” maling, montering og motor renovering, bremser rep. + syn af bilen mm.

…fortsætter når den engang bliver færdig.