Blog Image

Fiat 500 Klub Danmark

Teknik siden

Nyt fra webmaster Posted on 8. september 2013 07:54

Kære alle,

Til behagelig information har Teknik siden på klubbens hjemmesde www.fiat500klub.dk/Teknik.html fået et nyt ansigt. På selve Teknik siden finder du stadig dokumenter som Problembanken, Reparationshåndbogen, Fejlfinding & Justering samt andre generelle dokumenter. I tillæg til hoved Teknik siden findes der nu fire separate sider for de FIAT modeller der er repræsenteret i klubben, nemlig FIAT 126, 500, 600 og 850. Denne nye struktur gør det forhåbenligt nemmere at finde rundt i de mange dokumenter vi nu råder over.

Som altid er du meget velkommen til at maile webmaster tekniske dokumenter, billeder, brochure, m.m. og jeg vil hurtigst muligt ligge dem på hjemmesiden.

I nærmeste fremtid bliver siden ‘Fra før vi fik bil’ lagt sammen med Teknik siden, som et yderligere tiltag for at gøre det nemmere at finde den rette information.

Konstruktiv ris & ros modtages som vanligt med tak !!

500-hilsner,
johnny b – webmaster



Går i stå og mister kraft

Teknik Posted on 16. august 2013 15:18

Hej Fiat Klub.

Min Fiat starter og køre godt lige til den bliver varm efter 15-20 mins kørsel. Herefter går den meget let i stå ved opbremsninger i kryds og kan herefter ikke starte før den er afkølet i 15 min. Hvis den ikke går ud i krydsene mister den markant trækkraft i det efterfølgende acceleration og hopper i sig stille op i fart igen.

Har hørt at det kan fikses ved efterspænding af ventiler? Tændingen skulle være indstillet korrekt og den står rigtigt godt i tomgang.

Nogen der har en forklaring???

På forhånd tak.



Italienske skønheder

Fiat jorden rundt Posted on 12. august 2013 18:07

Et par italienske skønheder set på vejen rundt i det danske ferieland smiley



Sorte nummerplader

Medlemmernes køretøjer Posted on 12. august 2013 15:41

Hej

Medl. nr. 95 har bedt mig lægge et par billeder ud af hans Fiat 500, med nye
sorte nummerplader.
Bogstaver henviser ikke til noget specielt, 63 er årg. på bilen og 500 er
selvfølgelig modellen.

Mange Fiat-hilsner
Niels



Bil auktion på Ålholm

Rodekassen Posted on 8. august 2013 22:24

Hej

Hermed lige et link til bil auktion på Ålholm

http://www.aalholm.dk/Catalogue.pdf

Der er flere Fiat modeller til salg.

Mange Fiat-hilsner
Niels



Min Fiat 500 F 69

Medlemmernes køretøjer Posted on 2. august 2013 13:34

Efter lang tids gennemgribende restaurering står Fiaten nu klar i Danske farver.



12. juli 2013

Motorhistorisk Samråd Posted on 13. juli 2013 15:01

Det er blevet tid til endnu et Nyhedsbrev fra paraplyorganisationen Motorhistorisk Samråd, der inden sommerferien viser en status for de arbejdsopgaver, som bestyrelsen og sekretariatet har haft fingrene i siden årsmødet i november sidste år.

Statuslisten kan downloades på http://motorhistorisk.dk

Statuslisten omfatter såvel de store og tidskrævende opgaver, der har krævet en del politisk fodarbejde at få på plads. Men også de små dagligdags rutiner og henvendelser fra de enkeltstående medlemmer i de tilsluttede klubber.

Bestyrelsen og sekretariatet er tilbage for fuld kraft mandag d. 5. august med masser af energi til at kaste sig over de endnu udestående opgaver.

Alle veteranentusiaster ønskes en god, varm og aktiv sommer med de gamle køretøjer.

Med venlig hilsen
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
www.motorhistorisk.dk
Mail: mhs@motorhistorisk.dk
Tlf. +45 23 47 41 63



Reservedele

Rodekassen Posted on 11. juli 2013 18:35

Hej alle Fiat medlemmer.
Jeg har netop færdiggjort restaureringen af min Fiat 500 F de luxe fra 1969. I den forbindelse har jeg købt nyt inventar, ruder, gummilister, ledningsnet m.m.
Hvis andre skulle få brug for reservedele, så er https://www.fiat500ricambi.com/
klart at anbefale. Hjemmesiden er meget overskuelig og tingene er i god kvalitet. Tingene kommer 3-4 dage efter bestilling. Virkelig god service. – Prøv det.

Mvh Medlem 754.



« ForrigeNæste »