Blog Image

Fiat 500 Klub Danmark

Tak for denne gang

Rodekassen Posted on 5. august 2020 11:49

Efter 7 år med megen fornøjelse af min F’er fra 1970 – og ikke mindst stor fornøjelse af klubben og de mange hjælpsomme og vidende medlemmer – har jeg solgt bilen. Så jeg forlader klubben i denne omgang

T.o. har jeg i stedet anskaffet en Fiat 124 Spider 1975. En helt anden køreoplevelse og mere plads – i hvert fald på forsæderne og i bagagerummet. Men ikke nær den samme spontane positive opmærksomhed hvor man kommer frem.

Mvh

Martin Rovs Hansen, nr 787



Dæk

Teknik Posted on 4. april 2019 19:26

Nu har jeg lige brug for lidt hjælp.
Dækkene på min Fiat 500 F er ikke slidt op, men efterhånden 15 år gamle. De har små revner i slidbanen og ser generelt lidt trætte ud.
Bør jeg skifte dem?
Og hvis ja, er der nogen der har erfaringer med forskellige dæk-mærker?
Umiddelbart er jeg mest til standardstørrelsen 125/80 12 – med 18 hk er der ikke brug for ekstra rullemodstand 😉 – men jeg hører gerne om fordele ved lidt bredere dæk?
Hvor skaffer man dækkene??

Martin, medlem 487



forhjulsophæng og styrebolt

Teknik Posted on 28. januar 2019 15:52

I gang med at renovere styrebolt-enheden, højre side. Har skiftet bøsninger, rømmet og fået det til at passe. Men så opdager jeg at hullet gennem den bevægelige del, med den lille aksel, hvor hjulet skal monteres – det hul er slidt stort og ovalt. Så styrebolten rasler rundt i hullet. Det vil naturligvis hjælpe lidt, når jeg banker låsesplitten i, men den kan alene jo ikke bære belastningen, når man får bilen på hjul og vej.
Hvad gør man så? Kan man få en ny / renoveret? Jeg er klar over at jeg kan købe en hel styreenhed renoveret, hvor det hele er lavet og klar til at montere. Men det er jo lidt tosset, når jeg allerede har renoveret det meste. Er der nogen af de mange kloge og erfarne klub-medlemmer der kan hjælpe?
martin, medlem 787



Relæ og dynamo

Teknik Posted on 20. februar 2018 07:31

Hvordan får jeg tjekket og evt repareret tre-kerne-relæet og dynamoen fra min 500 F 1970? Den slog pærerne og derefter stod dynamoen af, så det er måske spændingsregulatoren,det er galt med…? Jeg har ikke styr på at måle på det, og heller ikke hvor det kan repareres eller renoveres.
Martin, medlem 787



Pærerne springe

Teknik Posted on 24. juli 2017 19:34

Forlygtepærerne springer, og dynamoen er varmere end jeg kan røre ved, efter en langtur (50 km).
Der er trekernet relæ. Og jeg har meget lidt styr på el!
Hvad er den mest sandsynlige forklaring, hvordan tjekker jeg det – og vigtigst: hvad gør jeg ved det.
Måske skal jeg fortælle at min Dynamo for nylig stod af, nok noget med vindingerne, så den nye er en renoveret, polsk model.
Mvh Martin, medlem 787



Ladelampen

Teknik Posted on 14. maj 2017 18:18

På vej hjem efter en dejlig forårstur på godt 100 km lyste ladelampen pludselig. Det drejer sig om en Fiat 500 F 1970, med original motor, som ikke har gået særlig mange km (så vidt jeg ved). Alt fungerer ellers fint, og kileremmen skrider ikke. Jeg kan godt læse om problemer og løsninger i Haynes og i Holgers reparationshåndbog, men hvad er den mest sandsynlige forklaring, når det sker pludseligt? Hvad skal jeg tjekke først?
Martin, nr 787



Ladelampe

Teknik Posted on 14. maj 2017 18:11

På vej hjem efter en dejlig forårstur på godt 100 km, lyste ladelampen pludselig. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? Jeg kan godt læse om mulige forklaringer og løsninger i Haynes og i Holgers reparationshåndbog, men hvad skal jeg kigge efter først? Kileremmen er ny og skrider ikke… Motor og alt går rigtig fint, virker ikke særlig slidt.
Martin, nr 787



Sæde, ryglæn-regulering

Teknik Posted on 10. oktober 2015 15:36

Hej alle
Jeg ved ikke om det er et almindeligt problem.
Men i begge mine forsæder på 500 F’en er den rillede stang under sædet til regulering af ryglænet knækket og er blevet svejset i historiens løb.
På passagersædet så slemt, at jeg har brug for en udskiftning af stangen eller sædet.
Kan nogen hjælpe – fx med stangen, et brugt sæde, eller henvisning til, hvordan man får det lavet. Hvis jeg ikke kan finde en original erstatning, tror jeg, at jeg skal have en jern- og svejsekyndig til at lave en ny stang.
Mvh
Martin Rovs Hansen, medlem 787



Næste »