Transport af Fiat 600 fra Sjælland til Jylland!

Jeg har en Fiat 600 fra slut 60’erne, der har stået i en lade i 20 år. Nu har vi fået den trukket frem i lyset og skal have den sat i stand. Bilen er umiddelbart i pæn stand og motoren kører – min eneste bekymring er rust i undervognen.

Jeg har fundet en tidligere pladesmed og veteranmekaniker i Vesthimmerland, hvor jeg voksede op, som gerne vil tjekke bilen og vurdere, hvad der skal til for at gøre den køreklar igen.

Bilen holder mellem Ringsted og Sorø på Sjælland og skal afleveres i Fandrup, 9640 Farsø i Vesthimmerland. Jeg har ikke en egentlig tidsplan, men er interesseret i at transporten sker hurtigst muligt.

Så mit spørgsmål er, om du eller andre i Fiat klubben kender nogen, der kan transportere en Fiat 600 til en fornuftig pris?

På forhånd tak.

Mvh Torben Hammer

th@torbenhammer.dk