Fiat 500 om Tour 1957 – 2017.
Dagens etape Danmark – Hildesheim ca. 400 km.
Så oprandt dagen som mange har set frem til og forberedt sig på. Vi startede fra Skanderborg kl. 6.45 og satte kursen mod Ejer Baunehøj hvor vi mødtes med de første, FIAT’er og så videre til Skærup, hvor de næste stødte til, og herefter til den gamle grænse kro, hvor vi så var fuldtallige. Et rigtig dejligt syn.
Efter lidt start problem forlod vi den gamle grænse kro i Christiansfeld kl. 9.45 med kurs mod den dansk/tyske grænse, i en fin lang kortege bestående af 13 små og store FIAT’er samt 2 trailer med hver sin lille Fiat og som den sidste vores service vogn. Vi vinkede farvel til de friske Fiat venner der var kommet for at sende os godt afsted ??mange tak til dem.
Efter ca. 150 km. og en del vejarbejde, var det tid for det første stop, hvor der blev tjekket biler, indtaget frokost og ikke mindst ladet vandet, hvilket der var rigtig mange der skulle, så køen var lang, ( her var det en fordel at være mand ).
Godt mætte fortsatte vi turen mod Hamburg og stadig med vejarbejde.
Efter Elb tunnel var det tid for tankning og videre gik det mod dagens sidste stop Hildesheim.
En fin etape uden uheld og reparationer, blandet vejr, sol, regn og overskyet. Ja og så er vi nok de mest fotograferede FIAT’er på A7.
Vel ankommet til Hotel Meyer, blev aftensmaden indtaget, og så var der alligevel en lille reparation der skulles klares ?
Fiat 500 Danmark – Italien
Rodekassen Posted on 1. juli 2017 22:19- Kommentarer(3) https://forum.fiat500klub.dk/?p=719
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej med Jer.
Vores tanker flyver tilbage til den skønne tur til Italien på Tour 2007.
Vi sender Jer de bedste ønsker om en fantastisk ferie, og håber at også denne tur bliver en oplevelse for livet.
De kærligste hilsner
Mads og Pia
En hilsen fra de spanske, god tur ?
Rigtig god tur sydover til jer alle og husk at sende billeder hjem