Hej Fiatvenner.

Har lige været en tur i Polen med den lille Fiat. Det er en 500 R fra 1974, der har fået en Abarth 595 motor som nu har 9000 km på klokken. Inden turen fik den nyt olie, en 15/40 olie.
Der var lidt lunt i Polen, 36 grader, og det er måske her problemet ligger. Problemet er nemlig at olielampen lyser i tomgang og jeg kan se på olietryksmanometret, at trykket max er ca. 0,5 bar. Ligeledes sender den lidt olie fra påfyldningen over i blæsersystemet, hvorfra det så drypper ud fra bunden af blæserkassen. Ikke så kønt.
Er der nogen her der kan give et bud på nogle løsninger ? Har tænkt på tykkere olie og på at lade slangen fra oliepåfyldningen gå til en seperat beholder.

På forhånd tak for gode tip.

Erik.