Så kom dødsstødet til vores lille 500L, i krydset mellem Hellerupvej/Bernstorffsvej afgik vores årgang 68 ved døden.
Med et host og et lille ryk sluttede 47 års tro tjeneste…
På trods af gentagne forsøg på genoplivning, tørnede motoren kun meget trægt og nødigt og efter lugten at dømme, ser det ud som motoren er færdig.
Den lille hvide, havde igennem den sidste måned gjort opmærksom på sin manglende evne til at overleve og trods søgen og spørgen, kunne vi ikke komme problemet nærmere.
Den blev aldrig rigtig sig selv igen efter forårets klargøring?
Den blev hentet af et fejeblad og står nu og venter på sin skæbne hos den lokale skrothandler…smiley