Blog Image

Fiat 500 Klub Danmark

Capri

Rodekassen Posted on 17. januar 2013 21:12

Hej

Hermed lidt Italiensk historie.

Capri var i 1960’erne overklassens legeplads. Her myldrede det med minkpelse om efteråret og designersandaler om foråret. Og sådan var det også 2000 år før, da Capri producerede delikatesser til de romerske kejsere. Skuespillere som Richard Burton, Grace Kelly, Audrey Hepburn, Sophia Loren og Brigitte Bardot nød det søde liv på Capris strande. For ikke at tale om arvingen til Fiat imperiet, Gianni Agnelli og hans elegante hustru Marella.

http://www.dr.dk/tv/se/legendariske-strande/legendariske-strande-capri-4-5#!/

Mange Fiat-hilsner

Niels



Nytårs oprydning

Sælges Posted on 17. januar 2013 19:18

Kære Fiat venner,

Da vi på vores forum har salgs annoncer helt tilbage fra september 2010, har jeg besluttet at det nu er tid til en nytårs oprydning.

Fremover vil købs-/salgsannoncer automatisk blive slettet efter 3 måneder, med mindre andet i forvejen er aftalt med undertegnede.

Hvis du inden de 3 måneders udløb har fået solgt/købt, må du meget gerne sende mig en mail, så vil jeg straks slette din annonce.

Med venlig hilsen,
Johnny b – webmaster



Bil quiz

Rodekassen Posted on 17. januar 2013 18:52

Jeg er imponeret over jeres viden drenge, både medlem nr. 327 (S.U.) og 258 W.B.) havde det rigtige svar. WB var dog hurtigst, da han sendte mig denne mail tidligere i dag:

Den bil du har set og har billede af er ikke almindelig på disse bredegrader. Men vi skal til Japan og til Fuji koncernen hvor Subaru i 1958 producerede deres første bil. Altså det er en Subaru 360 fra 1958 – 1971. Motoren er en opretstående totakt hækmotor der oprindeligt var anbragt i deres motorcykel Rabit fra 1956. Karosseriet var af plastik og havde uafhængige hjulophæng med torsions affjedring.

Udlandet var ikke interesseret i bilen men der kom nogle til USA og i det amerikanske forbrugerblad “Consumer report” blev den benævnt som verdens farligste bil at køre i.

I 1961 var der blevet produceret 22.315 stk og det er langt fra det antal som Fiat 500 blev produceret i.

Er der andre der vil følge op med en ny bil quiz?