Min ellers elskede Fiat har det problem at når motoren er varm (80 grader), så stiger tomgangen helt vildt. Når den er kold og jeg indstiller tomgangen som jeg ønsker den, kan den gå lige så dejligt, men så når den er varm stiger tomgangen helt vildt. Det er både økonomisk og lydmæssigt træls når man holder i et lyskryds.
Håber nogen kan hjælpe.
Mvh Mikkel.
Hej Mikkel hvordan er det gået med dine problemer vedr. tomgang?
Hej Holger
Jeg må prøve at få samlet det hele, men venter stadig på min levering fra Tyskland. Håber på den ankommer idag, så jeg kan komme igang igen 🙂
Mvh Mikkel.
Hej Mikkel
det er godt nok ikke langt på literen, så er det ikke sikkert at det er falsk luft længere, men derimod benzinpumpetrykket
…mon ikke vi er ved at have pejlet os ind på problemet? det bliver spændende at høre resultatet når du engang får den ud at køre igen.
Mvh. Holger
Der er ikke en returslange til tanken, men jeg har også overvejet at droppe den elektroniske pumpe, da bilen kun kører 12 km/l, hvilket jeg personligt vil mene ikke er normalt for så lille en motor/bil.Mvh Mikkel.
…glemt på forrige mail jeg vil tro at pumpetrykket skal ligge omkring 0,2 bar i tomgang
…så er pumpetrykket vel ikke for højt,for så kan nåleventilen ikke holde tæt. er den med eller uden returløbtil tanken? ja der er mange forskellige fejl muligheder, men man må ikke give op for så får selvtilliden et knæk.
er den med eller uden returløb til tanken? hvis den er uden må pumpetrykket ikke være for højt
Mvh. Holger
Jeg har monteret elektronisk benzinpumpe, da jeg derved har nemmere startmuligheder i koldt vejr.Mvh Mikkel.
Hej Mikkel
Jeg kom lige i tanker om en anden fejlmulighed. Hvis benzinpumpen er utæt sådan at der drypper benzin ned i bundkaret og blander sig med olien vil dampene i recirkulationssystemet indholde benzin dette giver så samme virkning som hvis den får lidt choker og dermed højere tomgang
Mvh.Holger
Jeg skal nok melde tilbage når jeg har fået samlet motoren færdig. Jeg mangler nemlig en ordre fra Tyskland.Mvh Mikkel.
Hej Mikkel
Uanset om den er luft eller vandkølet er jeg sikker på at det er falsk luft et eller andet sted,selvom jeg ikke kender den motortype
Har du kontroleret spjældakslen for slør,det kan også være en mulighed.
Jeg vil stadig gerne give dig en firegastest gratis .eller hvis du får foretaget den et andet sted må du gerne sende resultatet til mig.
Mvh. Holger
Jeg har muligvis forvirret forummet lidt. Det er en vandkølet motor jeg har sat i, i stedet for den luftkølede. Min stavefejl.Mvh Mikkel.
Hej Mikkel
Du kan jo også prøve at mont.karburatoren fra den anden motor.Hvis chokersystemet er et såkaldt luftomløbssystem kan det også være der den trækker falsk luft.
Mvh. Holger
Hej Mikkel
Ja, det er pakn.under karburatoren, hvis der er en plade af bakkelit med en pakn på hver side kan bakkelitpladen godt finde på at vride sig og dermed suge falsk luft.
Jeg vil gerne høre resultatet når du engang får løst broblemet
Mvh Holger
Flangepakningen? Er det indsugningspakningen vi taler om?Mvh Mikkel.
Hej Mikkel
Jeg tror det er falsk luft måske flangepakn.v.karburatoren.Du kan evt.få foretageten en co-test med en firegastester den vil vise om ilt(o2) indholdet afviger markant .Den vil også vise hvis ventilerne står for stramt så vil kulbrinte (HC) målingen afvige markant
Hvis flangen på karburatoren er skæv kan du evt lægge to pakn.(nye) på
Håber det kan hjælpe dig …. hvis du kommer i nærheden af Slagelse har jeg en firegastester .
Mvh. Holger
Det er en italiensk 126, hvor jeg dog har monteret en luftkølet 126 motor med 26 hk i stedet for den luftkølede med 23. Motoren kører kanon og fejler intet. Der er bare det med at den stiger i tomgang. Det er en weber.Mvh Mikkel
Hej Mikkel
Nu skriver du jo ikke hvilken Fiat-model det drejer sig om,jeg vil også gerne vide om den kører med Weber eller Solex karburator.
Mvh. Holger
Nej det ved jeg godt, og jeg har også choker til start og drift det første stykke tid.
Men er det normalt at den skal stige i tomgangen med temperaturen? Altså jo varmere jo højere tomgang?
Man tomgangen når motoren er driftsvarm. Når Fiat motoren er kold, så kan den ikke gå i tomgang uden chokeren er aktiveret. Den kan heller ikke starte.
Mvh,
Jens.