Følgende er modtaget via mail fra familien Ørskov, der havde været så venlige at stille deres skriggule Fiat 126 Turbo til rådighed i Fredericia:

Hej til alle på Fiat Klubbens stand i Fredericia.

Anders og jeg vil gerne hermed sige tak for den gode behandling, vi fik af jer alle i Fredericia.
Vi havde et par hyggelige dage, hvor vi fik snakket med en masse mennesker, og hvor vi samtidig fik lært en hel del mere om Anders’ lille gule Fiat 126.
Anders vil nu gerne sælge Fiat’en, sådan at han kan få råd til at købe en “gul Seicento” som nok er både mere sikker og tidssvarende til ham, når han får kørekort.
Vi vil helt sikkert kigge ind til jer på den næste udstilling – på gensyn indtil da.

Hilsen
Anders og Søren Ørskov.
Kolding